Jeg har læst en bog…

Boganmeldelse

af Gitte Jakobsen, socialrådgiver cand.scient.soc.

UREN. Erindringsroman af Karen Schultz

Forlaget November, 2018
ISBN 978 87 648 00210

Bogen, du skal læse, hvis du er til personlige fortællinger. Af den stærke, gode, dybe, intense og hjertegribende slags. Og hvis du, som jeg, har en både personlig og stærk faglig interesse i at forstå mere om, hvordan det er muligt for et barn at overleve og nå helt frem til at leve et godt, rigt og meningsfuldt voksenliv til trods. Eller måske på grund af.

Karen Schultz tager os med ind i sin erindring om en barndom præget af forældrenes  grænseoverskridende adfærd. Faren, der ikke var der. Stedfarens seksuelle krænkelser. Morens fysiske og psykiske vold og hendes udtalte behov for at blive passet på af datteren. Samtidig med at hun konstant søger opfyldelse af sine egne drømme gennem datterens intellektuelle og kreative talent.

Som at være der selv – og så alligevel slet ikke

Sproget i hele fortællingen er på én og samme tid let og enkelt og fyldt med hverdag samtidig med at det rummer så mange lag, så det overlades til læseren selv at fortolke dybden. Karen tager os med på rejse gennem 1960’erne og ind i 70’erne.

Vi præsenteres for et persongalleri som rummer alle typer. De rige og de fattige. De kloge og de mindre kloge. De nære i familien og de fjerne. Faren, som ikke var der, men som alligevel var tæt på. De forbigående og dem der var der altid og stadig er der.

Det er næsten som at være der selv i den tidslomme. Måske fordi jeg selv er født i 1960 og fordi jeg kender området i Kolding, hvor det hele foregår. Jeg har boet der som voksen. Gået på de samme stier. Cyklet op ad de samme bakker. Lånt bøger på det samme bibliotek.

Jeg kan se det for mig, når Karen tager os med gennem barnets skoletid og teenageår. Hjemme og ude. Til håndbold og til fester. Med veninder og med kærester. I ensomheden og i venskaber, både de vedvarende dybe og de hurtige overfladiske, fysiske.

Det uforudsigelige i det forventede grænseløse

Karen giver os et råt-for-usødet indblik i et barneliv med alt for meget voksenansvar, det uforudsigelige i det forventede grænseløse og i den løsslupne, nærmest promiskuøse teenagers udfoldelse i søgen efter sin egen identitet, sit ståsted i livet.

Nogle steder er beskrivelsen så konkret og direkte at man næsten taber pusten over hvor meget en lille pige skal bære og rumme og holde oppe – hos sig selv og de andre. Andre steder bliver vi taget med helt ind i det private, i de intime scener i et univers, man slet ikke har lyst til at vide noget om, men som har sin helt egen betydningsfulde betydning.

UREN er en erindringsroman. Det er en fortælling fra et levet liv. Et tidsbillede fra en svunden tid – for ikke særligt længe siden. Velskrevet og – desværre – også tidsaktuel. Der er stadig børn, som vokser op i forhold, der ligner. Bogen er derfor også relevant for alle, der arbejder med børn og unge i 2018. Med at forebygge vold og overgreb og med hjælp og behandling til dem, der har været udsat for og som har overlevet sådanne traumer.

Fortællingen folder sig ud på bogens 419 sider.

Sæt tid af til at læse.  Når du først er begyndt, så vil du læse den helt til ende.

 

Spread the word. Share this post!

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *